Skovlund Ansager HK

Foreningen der dyrker håndbold på eliteplan.

 
  • At give sine medlemmer adgang til at spille håndbold, såvel på eliteplan som på motion niveau.
  • Bliv en del af en aktiv forening.
  • Få undervisning/træning af dygtige og dedikerede trænere/instruktører.
  • At tage udgangspunkt i spillernes niveau og højne det mest muligt.
 
 
Bliv medlem
Kalender
Om foreningen
Skovlund Ansager HK tilbyder håndbold såvel på eliteplan som motions niveau.
Vi favner alle.

Nyheder & Aktiviteter

Nyhed / 


Velkommen til SA HK – som er en håndboldklub.
Klubbens formål er:
  • At dyrke håndbold på eliteplan
  • At give sine medlemmer adgang til at spille håndbold, såvel på eliteplan som på motion niveau, og i det hele taget virke til fremme af håndbold spillet
  • At tage udgangspunkt i spillernes niveau og højne det mest muligt
  • At fremelske god sportsånd
  • At virke oplysende i såvel idræts- som social retning
  • At arbejde i overensstemmelse med Dansk Håndbold Forbunds formål
  • Kom - vi favner alle.
DER TRYKKES PÅ PAUSEKNAPPEN FOR TURNERINGSHÅNDBOLD I JYLLAND 26-09-2020

Turneringsudvalget i Jydsk Håndbold Forbund har besluttet, at der trykkes på pauseknappen for turneringshåndbold med virkning fra og med 25. september til og med 16. oktober 2020.

Det påvirker at det er kun 3. Divisionsdamer der fortsat spiller kampe, Jyllandsserie- og serie 2 dameholdet for SA HK er sat på pause foreløbigt til d. 16. okt.

Se mere her

2 kampe, 2 sejre, men hvad kan SA Ribe HK stille op imod Viborgs Liga reservere med bl.a tidligere landsholdsspiller Heidi Astrup på holdet?
Kom og få svaret søndag d. 4. okt. kl. 13 i Skovlund Ansager Hallen.
Vel mødt

Retningslinjer for Skovlund Ansager Hallen (0.2 Mb)

Retningslinjer for Skovlund Ansager Hallen kan ses som FPF herover.


Pressemeddelsen kan hentes som PDF herunder.
Pressemeddelelse_holdfællesskab 3. div. damer_august 2020.pdf (0.2 Mb)
Ribe HK og SA HK indgår samarbejde om holdfællesskab for 3. divisions damer

Ribe Håndboldklub og Skovlund Ansager Håndboldklub etablerer til sæsonen 20/21 holdfællesskab for 3. divisions damer under navnet SA Ribe HK. Målet er at skabe et slagkraftigt hold, der kan spille med om oprykning til 2. division.

Det nye holdfællesskab kommer til at træne og spille kampe i både Ribe Fritidscenter og i Skovlund Ansager Hallen. En del af træningerne bliver sammen med Ribe HK’s talentfulde U19 piger, således holdet får stærk sparring og U19 pigerne vil få en masse læring fra de mere erfarne divisionsspillere. Samarbejdet er etableret på baggrund af, at Ribe HK står med licensen til et 3. divisionshold, men ikke har spillermaterialet til divisionshåndbold.
SA HK har et stærkt spillermateriale, men efter det afbrudte samarbejde med Ansager IF og den mistede licens, måtte forvente at skulle starte op fra serie niveau.

Hent hele pressemeddelsen som PDF ovenfor eller klik her

DONATION TIL SA HK - SKOVLUND ANSAGER HÅNDBOLDKLUB

I Skovlund Ansager Håndbold Klub – SA HK, har vi oprettet muligheden for at støtte Skovlund Ansagers nye håndboldklub med en ekstraordinær donation i form af et økonomisk tilskud, som i denne her besynderlige tid, og i tiden der kommer efter, er det mere aktuelt end nogensinde før.
 

Ansager Idrætsforening – AIF, som ekskluderede 2. Divisionsspillerne og deres udvalg, har valgt at beholde spillernes og udvalgets opsparede kapital på kr. 91.521,50, penge som pigerne og udvalget selv har oparbejdet i form af bl.a.: Farmer bankospil, Servering, sponsorater mv.
AIF har ikke i de sidste 2 år har haft én eneste krone i udgift til divisionsholdet, hverken til halleje, organisationsgebyr, trænerløn, stævner osv. for GRATIS at kunne profilere sig som en divisionsklub.

 

En donation til SA HK, er til Dig der gerne vil give et lille bidrag til Skovlund Ansagers nye Håndbold Klub, privat- som erhvervsmæssigt og som er interesseret i lokal håndbold - og i, at foreningslivet trives med mange spændende håndboldkampe på forskellige niveauer i vores lokale idrætshal.

Formålet er at yde klubben et særskilt økonomisk bidrag og støtte til f.eks. spilletøj, træningsudstyr, turneringsudgifter m.m. alt sammen til glæde og gavn for håndboldspillerne og rammen omkring i SA HK.
 

Du kan donere et hvilket som helst beløb via foreningens konto på: Reg nr.: 7381 - Konto nr.: 4144 07 7488.

Det er også blive muligt at indbetale beløb via Mobilepay nr. 750875


Vær med! Gør en forskel - for en klub, der gør en forskel for så mange i lokalsamfundet!

På forhånd - Tak for støtten.

Sponsorer


Kalender
Besøg vores Facebook side
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Skovlund Ansager Håndbold Klub | Lærkevej 16 | 6823 Ansager | Tlf.: 4035 2208 | CVR. nr. 4137 2478